De rockerseje rummelige
De rockerseje rummelige
Rockersej. Er det overhovedet et ord, tænkte jeg…
Ordet fulgte mig et par dage som en sær stolthed og kærlighed til mig selv, Jørn og deltagerne oven på erfaringerne, sansningerne og oplevelserne på Danakilde i weekenden, hvor vi fordybede os i sanselighed.
Nu er der gået en uge, siden vi tog af sted, og det rockerseje har lagt sig lidt og har forvandlet sig til en bevægelig rummelighed.
Der er så meget at sige, og meget af det er umuligt at beskrive.
Der var de rockerseje par, der tog deres kærlighed og intimitet med ind i rummet. Skabte en boble omkring sig og hengav sig til hinanden. Lod det der nu var i netop deres relation få plads, blive undersøgt og sanset. Opdage at det kan man godt.
Der var de rockerseje soloer, der roterede mellem hver øvelse. Hele tiden med intentionen om rummelighed over for stor, lille, tyk, tynd. Og at bringe sårbarheden i spil, når den opstod. Modstanden. Og den nye bevægelighed indeni.
Oplevelsen af at lande i den krop, der havde været glemt længe.
Oplevelsen af at møde gamle traumer og bare blive holdt og elsket.
Oplevelsen af at være elegant i sin store krop
Oplevelsen af at blindfolde sig selv og komme til stede
Oplevelsen af at blive favnet
Oplevelsen af at være i stand til at blive hos en, der var sårbar.
Oplevelsen af kroppe der er perfekte og uperfekte på samme tid
Oplevelsen af at bevæge sig i sin sorg eller i sine smerter
Oplevelsen af at sige nej
Oplevelsen af ikke at få sagt nej
Oplevelsen af ja
Oplevelsen af lyst
Der var tårer af forløsning, der var forundring. Der var kærlighed.
Tænk at få lov at opleve sårbarhed og kraft holde hinanden i hånden som forudsætning for liv. Der er mange måder at dele kærlighed med andre på, og weekenden bevæger sig stadig i mig og i Jørn. Nye ideer og tanker tager form med justeringer, der peger ind i fremtiden.
Tak <3
