Takeaway og madvideoer fylder meget i fortællingen om Generation Zs madvaner. En ung, der spiser hjemme hos sine forældre, har dog andre muligheder end en ung med eget køkken og skiftende arbejdstider. Vil du forstå, hvad unge spiser, må du skelne mellem målte kostvaner og de retter, der fylder på skærmen. Et billede af hjemmelavede nudler fortæller ikke, hvad personen spiste til frokost resten af ugen.

Hvad ved vi faktisk om Generation Zs madvaner?

Der findes ikke én fælles menu for Generation Z. Betegnelsen dækker en generation, mens kostundersøgelser arbejder med bestemte aldersgrupper. Det skel betyder noget, når resultater om skoleelever bliver brugt til at beskrive unge voksne. En elev, der får aftensmad serveret derhjemme, bestemmer måske selv over eftermiddagens indkøb, men ikke over indholdet i familiens køleskab. En udeboende står selv med indkøbene og opvasken. I et efterskolekøkken kan du følge, hvordan efterskoleelever laver sund mad fra bunden og fordeler opgaverne mellem sig.

DTU Fødevareinstituttets kostundersøgelse DANSDA 2021–2024 bygger på oplysninger fra næsten 4.000 deltagere fra 4 til 80 år. Undersøgelsens gruppe af 11–17-årige dækker altså ikke hele Generation Z. Resultaterne fortæller noget om denne aldersgruppe, men kan ikke uden videre overføres til alle, der studerer eller er begyndt på arbejdsmarkedet. Kig derfor efter aldersgruppen, når du møder en påstand om unges madvaner.

Der er også forskel på interesse og handling. Du kan være optaget af madlavning og alligevel spise en hurtig toast efter en sen vagt. En opskrift, du gemmer på telefonen, bliver først en del af din kost, når du køber ingredienserne og laver retten.

Vil du undersøge dine egne vaner, kan du skrive dine måltider ned over nogle almindelige hverdage. Noterne skal også rumme det, du spiser på vej hjem, og det, du henter i køleskabet efter aftensmaden.

Spiser unge mindre frugt og mere slik end før?

Kostundersøgelserne viser tydelige ændringer i indtaget af frugt og søde sager. Ifølge Fødevarestyrelsen faldt frugtindtaget i undersøgelsens ungegruppe med 43 % fra DANSDA 2011–2013 til DANSDA 2021–2024. Blandt de 11–17-årige steg indtaget af slik, sukker og chokolade samtidig med 53 %. Tallene beskriver udviklingen mellem undersøgelsesperioderne, ikke en tilsvarende ændring hos hver enkelt ung.

Tallene betyder heller ikke, at unge helt har fravalgt frugt, eller at alle spiser slik hver dag. Gennemsnit kan dække over store forskelle. Nogle spiser frugt i madpakken, andre mest derhjemme. Søde sager kan være fordelt over hverdagen eller samlet omkring bestemte aftener. Undersøgelsen dokumenterer ændringer i indtaget, men forklarer ikke, hvorfor den enkelte vælger en chokoladebar frem for et æble.

Vil du ændre den del af dine egne vaner, så begynd med den situation, der gentager sig. Mangler du tit noget at spise efter undervisningen, har et æble i tasken en konkret plads i din hverdag. Frugt, der ligger synligt, kræver ikke samme overvejelse som noget, du først skal ud at købe. I et fælles køkken kan en fast plads til frugten forhindre, at den forsvinder bag bøtter og mælkekartoner.

Hvor meget frugt og grønt anbefales unge at spise?

Fra 11 år lyder kostrådet på 600 g frugt og grønt om dagen, og mindst halvdelen bør være grøntsager. Dertil kommer omkring 100 g tilberedte bælgfrugter dagligt. Bønnerne skal altså ikke blot regnes ind i de 600 g. Rådet om fuldkorn lyder på omkring 90 g om dagen fra samme alder. Her tæller mængden af fuldkorn, ikke brødets samlede vægt.

De mængder er svære at omsætte, hvis du kun tænker på aftensmaden. Fordel i stedet frugt og grøntsager over de måltider, du allerede spiser. Et par skiver agurk på rugbrødet giver en mindre mængde end en portion grøntsager til den varme mad. Frokosten er et konkret sted at begynde, hvis den næsten altid består af brød med pålæg uden noget ved siden af.

Frosne grøntsager kan du bruge direkte i mange varme retter, mens et helt kålhoved kræver et skærebræt og lidt mere arbejde. Et helt kålhoved kræver mere forberedelse end grøntsager fra fryseren, og det kan påvirke valget af råvarer, når generation Z går i køkkenet. Har du svært ved at bruge en stor pose friske grøntsager, passer portioner fra fryseren bedre til dit køkken. Når du køber brød eller pasta, fortæller emballagens oplysninger om fuldkornsindhold mere end produktets farve. Et mørkt brød indeholder ikke automatisk meget fuldkorn.

Hvordan bliver plantebaseret mad til almindelig hverdagsmad?

Mere plantebaseret mad behøver ikke begynde med en helt ny opskriftssamling. Tag udgangspunkt i en ret, du allerede kan lave, og skift en del af fyldet ud. Linser kan koge med i en tomatsauce, mens bønner passer i en krydret gryderet. Tilberedning og konsistens afgør, om retten falder i din smag. Hele kikærter giver noget at tygge på, mens blendede kikærter bliver til en cremet dip.

Tilberedte bælgfrugter sparer dig for iblødsætning og passer til måltider, du laver med kort varsel. Tørrede bønner kræver mere planlægning, og her skal du følge anvisningen på emballagen. Smagen ændrer sig også under tilberedningen. En tomatsauce kan mangle salt, men den kan også have brug for længere kogetid. Flere krydderier ændrer ikke på, at linserne stadig er hårde.

Prisen på måltidet afhænger af råvarerne og af, hvad du allerede har i skabet. En opskrift med mange særlige ingredienser kræver et stort indkøb, selv om du kun bruger lidt fra hver pakke. Vælg gerne en ret med råvarer, der også passer til morgendagens mad. Resten af kålen kan for eksempel bruges i en panderet.

Laver du mad sammen med andre, kan I tale om smag og konsistens inden indkøbet. En fælles gryde med hele bønner passer dårligt til et selskab, hvor halvdelen ikke bryder sig om dem.

Hvad kan madundervisning ændre ved Generation Zs madvaner?

I madundervisningen kan unge øve det, som en kort opskriftsvideo ofte springer over. Det gælder blandt andet forberedelsen og vurderingen af, hvornår maden er færdig. Du kan se nogen stege løg på en skærm uden selv at kunne genkende forskellen på bløde løg og løg, der er ved at brænde på. Ved panden kan du følge, hvordan løgene ændrer farve, mens du justerer varmen.

Overvejer du en efterskole med gastronomi, så spørg, hvor meget eleverne selv laver fra bunden. Nogle opgaver handler om at tilberede en hel ret, andre om at bidrage til arbejdet i et større køkken. Begge dele giver øvelse, men træner forskellige færdigheder. At skrælle grøntsager til mange mennesker er noget andet end at få aftensmaden færdig med alt tilbehøret samtidig.

Interesse for flot anretning betyder ikke, at du vil arbejde som kok. Måske vil du lære at bage, eller måske savner du retter, du kan lave uden at følge telefonen hele vejen. Hvis du besøger en skole, så bed om et konkret eksempel på en almindelig undervisningsgang, og spørg, hvordan eleverne får tilbagemeldinger på deres mad. En forklaring på, hvorfor dejen blev tung, giver dig noget at justere ved næste bagning. Ved skærebrættet kan underviseren vise, hvordan knivens bevægelse påvirker tykkelsen på dine skiver.

Er takeaway en modsætning til at interessere sig for mad?

Et købt måltid fortæller ikke, hvor meget du interesserer dig for madlavning. Takeaway kan være et valg efter en lang arbejdsdag, selv om du gerne bruger tid i køkkenet på andre dage. Se på, hvornår du bestiller mad, hvis du vil ændre vanen. Skyldes det manglende tid efter arbejde, kan en portion hjemmelavet mad i fryseren være et alternativ på netop de aftener.

Hvordan kommer du i gang med at lave mere mad selv?

Vælg en hverdagsret, du gerne vil spise igen, og lav den flere gange, før du skifter opskrift. Når fremgangsmåden bliver velkendt, får du mere opmærksomhed til at smage på saucen eller holde øje med panden. En kort note efter måltidet kan fastholde den justering, du vil prøve næste gang, for eksempel mindre væske i saucen eller kortere stegetid til grøntsagerne.