Er det okay at sige Nej?

I dag har jeg to terapier. Den første med en mand i et ægteskab, der er under pres. De har begge været hos mig tidligere som par et par gange, og nu har vi aftalt at de skal komme individuelt hos Trine og jeg, inden vi igen vender tilbage til parterapien.

Terapien idag handlede om at sige Nej. Er det okay at jeg siger Nej, og at jeg ikke altid kan forklare hvorfor jeg lige har lyst til at sætte mælken i køleskabet, inden jeg løser den opgave hun sætter mig på? Ja, det er helt okay. Faktisk er det en af de særlige områder, hvor Trine og jeg har en ret fast forståelse. Ja- og nej-sproget er en fast bestanddel af vores måde at forstå det at være menneske på og et landkort at navigere ud fra i konflikter.

I det her tilfælde kiggede vi på situationen og fandt ud af at et Nej altid er okay, og at det samtidig skal kunne modtages af den anden. Og det kan være svært at modtage et nej, hvis nu lige jeg er frustreret over noget og gerne vil have din hjælp til at løse det, mens jeg har hænderne fulde af noget andet. Det er dejligt at have en rammeforståelse at arbejde ud fra i vores terapier, fordi det giver os et fælles sprog at tale ud fra og forstå det, der sker imellem to parter.

Senere skal jeg ud at gå en tur og have en terapi med en kvinde fra Ukraine. Hun er flygtet til Danmark, og er presset af krigen og hendes nervesystem reagerer på måder, hun ikke forstår. Jeg håber at jeg kan være et lyttede øre og en smule støtte i den svære situation, de flygtende er i.