Sig ja til lyst
Sig ja til lyst
DE ROCKERSEJE
En tekst om hvordan det kan være at være på kursus sammen med os på Danakilde på temamodulet: SIG JA TIL LYST
Rockersej
Er det overhovedet et ord, tænkte jeg…
Ordet fulgte mig et par dage som en sær stolthed og kærlighed til mig selv, Jørn og deltagerne ovenpå erfaringerne, sansningerne og oplevelserne på Danakilde i weekenden, hvor vi fordybede os i sanselighed.
Nu var der gået en uge, siden vi tog af sted, og det rockerseje havde lagt sig lidt og har forvandlet sig til en bevægelig rummelighed.
Der var så meget at sige, og meget af det var umuligt at beskrive.
Der var DE ROCKERSEJE PAR, der tog deres kærlighed og intimitet med ind i rummet. Skabte en boble omkring sig og hengav sig til hinanden. Lod det der nu var i netop deres relation få plads, blive undersøgt og sanset. Opdage at det kan man godt.
Der var DE ROCKERSEJE SOLOER, der roterede mellem hver øvelse. Hele tiden med intentionen om rummelighed over for stor, lille, tyk, tynd. Og at bringe sårbarheden i spil, når den opstod.
Modstanden. Og den nye bevægelighed indeni.
Der var tårer af FORLØSNING, der var FORUNDRING. Der var KÆRLIGHED.
Oplevelsen af at lande i den KROP, der havde været glemt længe.
Oplevelsen af at møde gamle traumer og bare BLIVE HOLDT og ELSKET.
Oplevelsen af at være ELEGANT i sin store krop
Oplevelsen af at blindfolde sig selv og KOMME TIL STEDE
Oplevelsen af at blive FAVNET
Oplevelsen af at være i stand til at blive hos en, der var SÅRBAR
Oplevelsen af kroppe der er PERFEKTE og UPERFEKTE på samme tid
Oplevelsen af at BEVÆGE SIG I SIN SORG eller i sine smerter
Oplevelsen af at SIGE NEJ
Oplevelsen af IKKE AT FÅ SAGT NEJ
Oplevelsen af JA
Oplevelsen af LYST
Tænk at få lov at opleve sårbarhed og kraft holde hinanden i hånden som forudsætning for liv. Der er mange måder at dele kærlighed med andre på og weekenden bevæger sig stadig i mig og i Jørn.
Tak
Beskrivelsen er fra sidst vi afholdte temamodulet SIG JA TIL LYST.
Det afholdes igen 5.-7. maj, og der er stadig ledige pladser.
LIge nu er der særlig meget plads til solo-kvinder og par.
Skriv til os for mere info og kig også i linket.
info@dupontuhrenholt.dk