Grænser og seksualitet – få sprog for det
kr. 99,00
Bogen til unge med en spirende seksualitet. Bogen er lettilgængelig, let læst og skrevet i et sprog og med eksempler som den unge forstår. Den formidler et sprog for at tale om grænser, så vi kan forstå dem. Perfekt som gave til konfirmation, fødselsdag, til studenten, som julegave, mandelgave eller “flytte hjemmefra gave”.
Den kan tilmed læses af alle voksne, som er nysgerrige på sig selv eller som ønsker at få et fælles sprog at tale med de unge om grænser og seksualitet på. Vel at mærke et sprog som ikke føles grænseoverskridende og akavet.
På lager
Beskrivelse
Hvordan får man taget hul på at tale om sex og grænser og de følelser og oplevelser, der hører til? Grænser og seksualitet – få sprog for det tilbyder et sprog for grænser, hvor forskellige varianter af ja og nej foldes ud. Du bliver inviteret til at mærke og forstå dine grænser og få et nyt udgangspunkt for at sætte ord på grænserne. Bogen kommer samtidig med et bud på, hvad en livgivende seksualitet er, og hvordan du er et seksuelt væsen – også når du ikke har sex. Seksualitet er nemlig meget mere end sex. Seksualitet er at være levende til stede i livet og i kroppen. Kende din krop. Vide hvad der føles dejligt, og hvad der ikke føles rart. Være nysgerrig på dig selv og være sansende til stede i mødet med et andet menneske.
Grænser og seksualitet – få sprog for det er fyldt med eksempler med unge, der sætter ord på de forskellige grænser, og hvordan de oplever dem i en helt almindelig ung hverdag, hvor tvivl, forvirring, lyst og ulyst naturligt blander sig sammen. Udgivelsen skal støtte de unge i deres rejse mod mere bevidsthed om deres egne grænser, gennem ja og nej sproget, som også bliver italesat af de unge selv i en række samtaler i bogen. Derudover indeholder bogen refleksionsspørgsmål, som har til formål at understøtte de unge i deres dannelse som sansende, seksuelle mennesker.
Yderligere information
Vægt | 0,3 kg |
---|---|
Størrelse | 24 × 17 × 0,9 cm |