Alene er jeg mindre end én

Men sammen er jeg mere end to. Den erkendelse kom jeg til for nyligt. Det viser sig på mange måder i mit liv, der hvor jeg finder energi og livsglæde, produktivitet og kreativitet. Kontakt, berøring, seksualitet og mening.

Når jeg sidder og skriver alene har det en kvalitet. Men skriver jeg sammen med en anden, så mærkes fokus meget tydeligere.

Når jeg går i haven alene har min glæde en kvalitet, men er jeg sammen med en anden om at grave ukrudt eller sætte løg, så er der mere end mig og min partner.

Når jeg skal gøre rent, lave mad, være kreativ…. det er de samme principper, jeg mærker. At jeg alene er mindre end én og sammen er mere end to. Fællesskabet er for mig mere end bare 1+1=2.

Det er svært faktisk. Jeg møder modstand. Både hos mig selv, og i mine relationer. Og i dele af mit fag og tantraverdenen. Her møder jeg den forståelse at man skal kunne stå alene! Være alene, og at det egentlig bare er et personligt problem (jeg har), når jeg ikke “performer” lige så godt alene, som sammen med en anden. Jeg mødes af princippet om binding. At jeg jo binder mig til en anden, hvis jeg siger og mener at jeg alene er mindre end én, men sammen er mere end to.

Og så kommer fordømmelsen – både fra mig selv og fra selvudviklings-tågen: Du skal slippe bindingen! Alle bindinger er forkerte! Du har et stykke arbejde at gøre, hvis ikke du har det godt alene! Du er ikke god nok, Jørn…

Men sagen er at jeg faktisk godt kan være alene. Bare ikke altid.

Jeg kan godt arbejde alene, bare ikke altid.

Jeg kan godt klare dagen og vejen alene, bare ikke altid.

Sagen er at jeg skriver bedre, når jeg skriver med en anden.

Jeg er en bedre kursusleder, når jeg står der sammen med en anden.

Min seksualitet skal udleves i kontakt med en anden.

Kontakt med et fællesskab er liv og mening.

Mest af alt er det faktisk tilfredsstillende at stå ved mig selv.

Kærlig hilsen

Jørn