Anmeldelse af BERØRT
Anmeldelse af bogen BERØRT - seksualitet som livskraft
Anette Krogh, psykoterapeut og klinisk sexolog og leder af Gestaltinstituttet i Randers anmelder BERØRT:
Jeg har været i det sexologiske felt i mange år, og jeg føler mig tryg, både privat og professionelt gennem hele bogen. Bogen er både meget sober og seriøs.
Jeg kan rigtig godt lide jeres vægt på det fagpersonlige, etiske og omsorgsfulde. Jeres afsnit “Et etisk krydsfelt” er særlig interessant, især for os sexologer, og de præsenterede dilemmaer er yderst relevante. Indholdet er både informativt og vækker yderligere nysgerrighed.
Som klinisk sexolog bevæger jeg mig i et tværdisciplint krydsfelt mellem biologi, psykologi, kultur, historie. Det har altid været svært at finde sober og seriøst viden/litteratur om det sanselige - det bliver (i min forståelse) ofte for meget eller for lidt, her synes jeg at I rammer godt ind og dækker et tomrum.
Jeg vil klart anbefale jeres bog, og den kommer også på vores pensumliste.
Vi siger tusind tak Anette.
Køb bogen her:
“Berørt” er en modig bog.💪 Fordi vi er mange mennesker som higer efter at opleve sammenhæng i vores tilværelse, helt fra vores dybeste instinkter til vores gennemtærskede livserfaringer, vores problematikker og skavanker, som vi har døjet med hele livet.
Trine og Jørn fortæller os utvetydigt, at det er selve sexualitetens livskraft som kan gøre det. Simpelt men ikke enkelt, som de selv siger.
Og de byder os gæstfrit indenfor i deres berøringskunstneriske atelier, sørger omhyggeligt for at alle tryghedsskabende rammer står hvor de skal: etikken, respekten, langsommelighed, tålmodighed… Det er denne energi som gør, at jeg som læser, læser inde i mig selv. Det lægger “Berørt” op til med en bred favnende og kreativ skrivestil, hvor du både får rationelle forklaringer og der bliver rusket op i dine blokerede følelser og konventionelle livsholdninger.
I min optik er “Berørt” et mesterværk, men jeg læser det både som kropsterapeut og personligt ud fra mine transformationer fra møder i det tantriske univers. Bogen berører mig på alle planer og jeg kunne ikke klare at læse mere end een del pr. dag – bogen har syv dele.
“Berørt” henvender sig til en bred målgruppe og der er sikkert nogle som kunne ønske sig mere uddybende forklaringer af de teoretiske indlæg, mens andre ikke kan håndtere så mange begreber og ville ønske sig flere casestories. Det står jo enhver frit at hoppe et par afsnit over, fordi læseren kan være helt sikker på at Trine og Jørn “tager hånd om” sagen igen og igen – lige til den sidste side.
Alligevel ser jeg frem til at “Berørt” kommer en dag i en populær udgave som undervisningsmateriale henvendt til teenagere.
Mange mennesker efterlyser i dag terapier i en jungle af mangfoldighed. Og her har Trine og Jørn en pointe: Vi skal bruge hjernen, men slippe tankerne igen. Vi skal sanse, men være hengiven. Vi skal nyde forbundethed, men være selv i behold. På denne måde kan vi udvikle vores bevidsthed i en helhed af krop sind og ånd.☺️😊🙏🥰
Kære Wilhelm
TUSIND TAK! Du har ingen anelse om, hvor meget det betyder, at du faktisk “ser” vores værk, som du gør. Tak for dine nuancerede metabetragtninger og dit kærlige blik. Kærlig hilsen Trine og Jørn