Bølger af stilhed
Gad vide, hvad det er der sker lige nu? Jeg har de sidste måneder oplevet en bølge af stilhed, uden helt at vide hvorfor. Eller om der i det hele taget er noget på færde? Det er særligt i mine massager, jeg oplever bølgen af stilhed. De har været regelmæssige i det første halvår af 2022, men det føles, som om der er stille nu. Jeg har dog stadig individuelle terapier og parterapi.
Der er til gengæld ikke stille hos Trine. Hun får flere og flere forespørgsler. Ofte fra kvinder, der har noget særligt med i bagagen.
Gad vide, om det har noget med Metoo at gøre? Om det er frygten for mænd sådan helt generelt, jeg bemærker? Måske er jeg som mand, blevet lidt udsat? Det er egentlig ikke, fordi jeg ikke forstår det. Der er valide og skræmmende eksempler, der ikke burde være hændt.
Samtidig undrer jeg mig over, hvis alle mænd dømmes. Det vil ikke være fair. I de massager, jeg stadig har, er selve det, at jeg ER mand, ofte det essentielle. At hvis det er mænd en kvinde er bange for, så er det sammen med en mand, at de skal genskabe tilliden. Det kan ikke gøres med en kvinde. Det giver mening.
Og det hjælper jeg dem så med. At blive tryg og sikker igen i kontakten med maskulinitet, krop, lyst og berøring.
Men måske ER det bare en bølgedal, jeg befinder mig i. Om lidt er der måske en bølgetop med udsyn og store horisonter. Det håber jeg.
Har du lyst til at booke en massage hos mig, får du de næste måneder den sarong med hjem, som du vælger til din massage. Den har en værdi af op til 399 kr.