Og først var der følesansen
Og først var der følesansen
Følesansen er med os helt fra begyndelsen i mors mave. Der er ingenting at se. Alt er mørkt. Der er lidt mere at høre, men ikke andet end dybe lyde af noget, der kommer langt væk fra. Måske mor, der synger eller far, der taler til barnet gennem maveskindet.
Følesansen - eller berøringssansen, er den sans, der er tættest på. Det er selve fostervandet, der omslutter kroppen. Den lille fod, der støder mod livmodervæggen.
Når barnet kommer ud, skal det op på mors mave. Og lidt efter fars. Helt tæt. Varmt og nært. Oxytocin frigives. Kærlighedshormonet, der knytter bånd, gør sit arbejde.
En energiudveksling er i gang. Varme og puls reguleres.
Ro og tryghed
Hud mod hud
Følesansen påvirker tanker og følelser og betyder noget for vores tætte kommunikation med andre. Farver vores blik på verden.
Jo mere hud, des større regulering, for huden er det største sanseorgan. Fyldt med receptorer, der registrerer forskellige signaler og omdanner én energi til en anden. I tryk af forskellige art, der bliver til elektrisk energi, som løber mellem hjernen og nerverne.
Jo mindre berøring, des større skader på krop og sjæl, men har du fået for lidt berøring i dit liv, kan du nå at få det senere. Du skal fodres med livgivende berøring som et lille for tidligt født barn, som kommer ud til sin mor og far, hvis fornemste og eneste opgave er at følge dets behov.
Alder kan reducere evnen til at sanse, og mange ældre får ikke så meget berøring. Det er et stort tab. Berøring er en afgørende måde at kommunikere på. Som gamle har vi måske endnu større behov. Vi kan håbe på, at nogen holder os i hånden, når vi dør.
Kilder:
DR1: "Følesansens ABC: Sæson 1: Kampen for overlevelse"
Mor til tre og en del erfaring med mennesker, massage og mit eget nervesystem.
